Linje 5A bliver til 5C og får biogasbusser

21-04-2017

Nyhed

Fra søndag den 23. april bliver Nordens travleste buslinje, linje 5A, mere rummelig og mere miljøvenlig. Nye biogas-busser skal køre ruten, som samtidig skifter navn til 5C. Det betyder mere plads og nemmere rejse for de mange passagerer – og renere luft til borgerne i København, Tårnby og Herlev.

Københavnerne skal kunne færdes i byen uden at være generet af røg og møg fra trafikken. Derfor er jeg utroligt glad for, at vi nu udskifter busserne på Nordens travleste busrute med et grønnere alternativ. De nye CO2-neutrale biogas-busser betyder renere luft, og bringer os samtidig endnu et vigtigt skridt nærmere visionen om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025”, siger Frank Jensen, overborgmester i København.

De nye 5C-busser har en række miljøfordele. Busserne kører CO2-neutralt på biogas og mindsker samtidig den lokale luftforurening i Herlev, København og Taarnby. Udover at være CO2-neutrale i drift udleder de nye busser 72 pct. mindre NOx og har 33 pct. mindre udledning af partikler end de nuværende busser på linje 5A.

Læs mere på:

www.moviatrafik.dk

ing.dk

www.dr.dk

Kilde: Moviatrafik